Stig Rossen

Stig Rossen har gennem mere end tredive år begejstret publikum med sin helt unikke stemme og sin fantastiske udstråling.

Stig har medvirket i en lang række musicals, både i Danmark og udlandet, ikke mindst Les Misérables, hvor han har spillet rollen som Jean Valjean ikke mindre end 1.530 gange i 10 forskellige lande. Producenten af Les Misérables, Sir Cameron MacKintosh, udtalte i et interview, at Stig Rossen var hans foretrukne Valjean blandt de mange performere, som i tidens løb har fortolket denne store rolle.

Derudover har han haft hovedroller i Chess, Tordenskiold, Sweeney Todd, Spamalot og Leonora Christina og mange flere.

Stig har også haft et utrolig godt samarbejde med Disney. Han har medvirket i adskillige af Disneys store produktioner, både som skuespiller og sanger, bl.a. Mulan, Tarzan, Bjørne Brødre, Lilo & Stitch, Vaiana og Syng.

Som noget helt enestående i branchen har Stig i en lang årrække lavet sine store julekoncertturnéer med 30 til 35 udsolgte koncerter årligt landet over, og han kunne i 2019 fejre sit 25-års jubilæum med julekoncerterne.

Stig Rossen optræder i mange forskellige sammenhænge og kan skræddersy sin optræden præcis til jeres arrangement. Mulighederne er rigtig mange: Med pianist, trio, band, orkester eller singback.

Ring og hør nærmere på +45 51 27 00 35 eller send en besked.

Send besked

Stig Rossens 25 års jubilæum 

I salen

I en stille stund forsøger jeg ihærdigt at fastholde, strukturere og formidle en strøm af tanker, der er så mange, at de har svært ved at give plads til hinanden. I virkeligheden er det kun passende, at det umiddelbart føles umuligt at sætte ord på den koncert, der havde det i udgangspunktet mindst lige så umulige formål at opsummere og fejre de første 25 år af Stig Rossens karriere.

25 år i underholdningsbranchen er vel ikke i sig selv nogen unik bedrift, men hvis vi kaster et blik på, hvad Stig har nået i løbet af de år, ændrer billedet sig. Musikalsk set har Stig kontinuerligt bevæget sig fra genre til genre, og uanset hvilket felt, han har bevæget sig ind på, har han omfavnet det, gjort det til sit eget og delt ud af det. Den sikre vej havde været at holde sig til de klassiske musicalhits og koncerterne med de store symfoniorkestre, som i første omgang sikrede ham succes, men den sikre vej har vist aldrig været Stigs foretrukne. Gudskelov.

Man kunne tro, at springene mellem genrerne og de musikalske udtryk ville medføre en broget og utydelig kunstnerisk profil. Når det ikke er tilfældet, skyldes det i mine øjne primært to ting. For det første formår Stig altid at gå til og at præsentere et projekt med engagement og integritet. Derfor er hvert eneste projekt også et troværdigt udtryk for, hvor han befinder sig som kunstner og som menneske på det givne tidspunkt. For det andet er der et vigtigt gennemgående element, der samler alle de forskellige udtryk under ét: Stig er en dygtig sanger, der mestrer alle de genrer, han kaster sig over, og så er han mere end noget andet en fremragende historiefortæller, og for mig er det dét, der bærer og binder hans imponerende, musikalske karriere sammen.

Når de 25 første år af sådan en alsidig karriere skal fejres, hvad kunne da være mere passende, end en kraftpræstation af en koncert, hvor alle genrerne og talenterne får lov at smelte sammen til ét stort festfyrværkeri?

Jeg har fulgt med i mere end 16 år, og jeg har gjort mit bedste for at indhente, hvad jeg gik glip af, fordi jeg ikke var fremmelig nok til i en alder af 4 at springe med på vognen helt fra start af. Alligevel har jeg aldrig i løbet af de mange år oplevet eller på noget tidspunkt forventet en koncert, som den vi fik lov at nyde her til aften. Det var helt igennem overvældende.

Med sig på scenen havde Stig Odense Symfoniorkester, dirigeret af David Firman, en del af det velkendte band, som bl.a. tæller tangent tryllekunstneren Thomas Jaque og fløjtenisten Flemming Lund, der har været med helt fra begyndelsen, tre skønne soul girls og en perlerække af gæster. Fra start til slut leverede alle de medvirkende levende og sjæl fyldte optrædener, der bar et tydeligt præg af, at de elskede at være, hvor de var. Feststemningen nåede helt ud til de bagerste rækker blandt et publikum, der i øvrigt lige så tydeligt var både dedikerede og opsatte på, at denne aften skulle være noget særligt. Og det blev den.

Hvis det har været imponerende at se, hvordan Stig har kunnet manøvrere rundt i de forskellige genrer i løbet af de 26 år, der er gået siden hans legendariske araberspring ind på Melodi Grand Prix-scenen i 1988, så har jeg næsten ikke ord til at beskrive, hvor betagende det var at se ham forene alle de mange forskellige genrer, udtryk og roller i én, sammenhængende koncert, der rummede det hele, inkl. araber springet. Han var så tydeligt i sit helt rette element, uanset om han stod alene med et symfoniorkester i ryggen, indgik i en kvartet eller fyrede den af som Stig & Vennerne, så publikum ikke kunne andet end at rejse sig og danse med. Særligt overraskende og bevægende var det, da en stor del af castet fra Aarhus Teaters nyligt afsluttede kæmpesucces med Les Misérables én efter én iført deres kostumer dukkede op på scenen og var med til at understrege, hvor meget netop denne musical og rollen som Jean Valjean har betydet for Stigs karriere.

Som det fremgår selv her, hvor langt fra alt er nævnt, var det et stort show og et tætpakket program, vi blev præsenteret for i Odense Koncerthus. Alligevel var det hele kendetegnet af varme og det personlige nærvær, der er så karakteristisk for Stigs optrædener. Sange som ”David’s Song”, den smukke gendigtning af Bibelens Salme 23, og Don McLeans vidunderlige ”Vincent” har det tilfælles, at Stig med indlevelse og oprigtighed lader ordene tale for sig selv. Der lader ikke til at være nogen afstand mellem teksternes ”I” og Stig selv, hvilket mindsker distancen mellem kunstneren og mennesket, en detalje, der understreges, når den sidste tone af ”Vincent” forsvinder i ren bevægelse.

På en aften fyldt med højdepunkter var ”Gethsemane” fra rock musicalen Jesus Christ Superstar det største. Det er en af de sange, der godt kan tåle ikke at sidde lige i skabet, når den bliver sunget live. Fortolkningen og følelsen, den fremkalder i én, er det væsentligste, men indtrykket bliver unægtelig endnu stærkere, når den en sjælden gang bare fremstår fuldstændig perfekt. Det gjorde den i aften. Jeg bliver lige dele bevæget og fascineret, hver eneste gang jeg hører ”Gethsemane” live – ikke mindst over, at Stig fra det ene øjeblik til det andet kan leve sig fuldstændig ind i den rolle og skæbne, der skildres.

Når en koncert slutter sidder jeg normalt med en fornemmelse af, at tiden er gået alt for stærkt. I aften havde jeg det for en gangs skyld ikke sådan. Hvert eneste minut af koncerten var intenst og indholdsrigt i en sådan grad, at jeg efter sidste sang var fuldstændig mættet af indtryk. Selvom jeg på sin vis savnede at høre en bid af albummet ”Stories” og i endnu højere grad ”Letters of Love”, ville jeg ikke have undværet noget af det, der var med, og der var heller ikke plads til mere. Det var en helt igennem smuk, afstemt og medrivende koncert.